Er der nogen federe fornemmelse end at vinde? Nej, vel? Sådan har jeg det i hvert fald. Jeg elsker nemlig at vinde!
Og det er egentlig uanset, hvad det drejer sig om. Om det er når jeg spiller Lotto, brætspil, fodbold, stangtennis, kortspil eller badminton. Eller måske noget helt andet, som egentlig ikke handler så meget om spil. At vinde er bare skønt.
Jeg har det bare bedst med at vinde – det må jeg indrømme. Jeg må nok også erkende, at jeg nok ikke er en såkaldt ”god vinder”. Jeg er nemlig ikke ret god til at lægge skjul på min begejstring, når jeg vinder. Og jeg er nok også det, som mange vil kalde en ”dårlig taber” – for jeg hader nemlig at tabe. Men når det er sagt, så foregår det nu altid i en god og fair ånd, når jeg spiller. Det synes jeg da i hvert fald selv.
Den årlige familiefrokost
Vi har gennem årene fået opbygget sådan en tradition med en årlig familiefrokost. Ja, frokost og frokost er nu så meget sagt. For det strækker sig stort set over en hel dag. Vi holder det altid en dag i sommerferien. Selvfølgelig planlagt efter, at så mange som muligt kan komme og ikke er afsted på ferie.
Jeg synes faktisk at vi altid plejer at være ret heldige med vejret, når vi mødes. Det er jo altid skønt med sådan en dejlig dansk sommerdag med sol og ikke alt for meget regn.
Der går ikke længe når vi mødes, så finder vi de første spil frem. Og er vejret til det, er det selvfølgelig nogle gode spil til haven, som vi lægger ud med. De sidste par år har stigegolf været et af vores foretrukne spil. Men Petanque ligger nu også ret højt på hitlisten.
Det er ikke bare mig som elsker at vinde
Når ret skal være ret, så er det altså ikke bare mig, som har det der indbyggede vindergén. Det er vi faktisk en hel del i familien som besidder. Så det kan godt gå ret livligt for sig, når vi mødes og finder spillene frem.
Der er ingen af os, som sådan lige giver op. Og føler vi os specielt uheldige eller måske endda direkte bortdømt, jamen så skal vi nok give udtryk for det. Så de andre i hvert fald ikke er i tvivl om, hvad vi mener.
Det sidste nye
Det sidste nye (selv om det selvfølgelig har eksisteret længe), som vi har kastet os over er at løse Rubiksterningen – og selvfølgelig så hurtigt som muligt, vi konkurrer altså på tiden. Til det formål har det været nødvendigt for os at investere i nogle af de hurtige Rubiksterninger, de såkaldte speed cubes. Det kører ganske enkelt hurtigere og bedre end de almindelige Rubiksteerninger.
Så nu er vi alle gået i træningslejr. Så glæder jeg mig til vi mødes til næste familietræf. Så skal vi rigtig konkurrere og se hvem der er blevet bedst til at løse Rubiksterningen hurtigst muligt. Og jeg går altså hårdt til den med træningen. For jeg vil allerhelst vinde, når vi mødes igen til sommer. Jeg har prøvet at fritte de andre lidt ud om hvor deres tider ligger, men det vil de ikke ud med. Det kan jeg godt mærke irriterer mig lidt. For det er jo altid rat at vide, hvad man er oppe i mod. Men jeg må bare give den en ekstra skalle – det ved jeg, at de andre også gør. For vi elsker jo som sagt at vinde.
