Det har virkeligt været en sjov aften. Jeg har været til personalefest, og for en gangs skyld morede jeg mig. De fleste af de andre personalefester, jeg har været til i firmaet, har været lidt kedelige – foretrækker klart den slags, der også indeholder for eksempel teambuilding. Du ved det her med, at alle drikker sig fulde og derefter ikke ved, hvad det gør, er ligesom ikke rigtigt mig. Selv rører jeg ikke alkohol. Og det kan måske få andre til at synes, at jeg er kedelig. Det er jeg måske også. Men min humor kommer de altså ikke uden om.
Bare en glad pige
Jeg er sådan en almindelig, glad pige. Kan se det sjove i de kedelige ting. Kan kommentere på en måde, så folk flækker over af grin. Jeg er værdsat. Men de kan ikke forstå, at jeg ikke vil drikke alkohol. Der er faktisk nogle af mine kollegaer, der har forsøgt at få mig til at drikke alkohol, uden at jeg vidste det. Fx ved at hælde cognac i min te. Jeg drikker altid te. Men jeg har en virkeligt god lugtesans, så da jeg kunne lugte, at min te ikke var som den plejer at være, hældte jeg den ud og lavede en ny.
Der er ikke nogen særlig grund til, at jeg ikke drikker alkohol. Ud over, selvfølgelig, at jeg ikke bryder mig om det. Jeg bryder mig simpelt hen ikke om den der følelse af at miste selvkontrollen. Og det er muligvis det, mine kollegaer ikke helt forstår. De har intet imod at give slip på sig selv til personalefesterne. De morer sig. De bliver fulde. De får tømmermænd. Det kan jeg bare ikke. Jeg har lært, at jeg ikke har brug for alkohol for at slippe min hjerne fri og vise, hvad jeg føler, eller sige, hvad jeg tænker. Jeg har lært, at det ikke er nødvendigt at fylde sit fordøjelsessystem med giftige væsker for at kunne være helt 100% ærlig.
De der personalefester
Det kan godt være, at det irriterer nogle af mine kollegaer, at jeg altid kan huske, hvad de har sagt og gjort til en personalefest. Men jeg misbruger det jo ikke overfor dem. Det bliver højest til nogle gode vittigheder, som alle ler ad. Eller til nogle kommentarer i vores i interne, lille firmaavis, hvor jeg ofte debatterer med andre om ting, der er vigtige for firmaet. Og det ved mine kollegaer godt. Derfor har de heller ikke torne i siderne på mig.
Nu er det snart julefrokost
Alligevel frygter jeg lidt den her julefrokost, som de er ved at lægge op til. Den skal planlægges, og der skal sendes besked ud til alle om, hvornår den skal holdes. Og det skal gøres tidligt, så alle kan nå at sætte kryds i deres kalendere, så de kan komme med til festen.
Er der noget, jeg ikke bryder mig om, så er det julefrokoster. Ikke at jeg ikke kan lide at spise sammen med dem. Eller danse med dem. Jeg synes bare, at det tager overhånd med de mange sildemadder og snapse de får indenbords. Jeg hader sildemadder. Kan slet ikke forstå, hvad det er, der er så skønt ved dem.
