Min datter har et meget kreativt gen. Jeg blev ret overrasket over at se nogle af de værker, som hun har malet. Hun har brugt meget tid på såkaldt lektielæsning, som det så viser sig ikke kun, har været lektielæsning. Det har også været kreativ udfoldelse. Uden forstyrrelser. Vi har nemlig en aftale om, at når hun siger, at hun læser lektier, så er der ingen, der forstyrrer hende. Hun har faktisk et skilt på sin dør. På det står der, at hun har travlt, og at hun beder os om at holde os væk. Så det gør vi. Vi kalder kun, når det er spisetid. Sommetider er vi nødt til at kalde på hende flere gange.
Lettere bekymret
Skal jeg være helt ærlig, så har jeg til tider været lidt bekymret, fordi hun lukker sig inde. Spørgsmålene og min fantasi har været i spil. Jeg har tænkt på, om hun måske bruger farlige stoffer, siden vi ikke hører så meget musik som tidligere, eller om hun har personlige problemer, som hun burde kunne fortælle os om. Vi har jo altid gjort meget ud af at fortælle hende, at hvis der er noget, der trykker det forkerte sted, så skal hun sige til. Uanset om hun har fejlet, er blevet lokket ind i noget skidt, eller bare har det dårligt. Vi er her for hende. Hun ved det godt.
Men da jeg så malerierne, hun har levet i de sidste par måneder, blev jeg klar over, at hun er et meget kreativt menneske, som bare ikke kan lade være med at skabe. Billeder, tegninger, klip. Især hendes malerier er meget imponerende. Man skulle ikke tro, at det er en 15-årig tøs, der har lavet dem. Hun viste mig dem for nogle få dage siden. Det skete sådan lidt ved et uheldigt tilfælde. Jeg kom jo brasende ind på hendes værelse, fordi jeg ville lægge noget rent tøj til hende. Hun havde glemt at vende sit ”forstyr mig ikke” – skilt. Og da jeg så, at hun ikke læste lektier, kunne jeg selvfølgelig ikke styre min nysgerrighed og spurgte hende derfor om, hvad hun lavede. Hun fortalte mig, at hun har en aftale med en designer, der bor her i byen om at hjælpe ham med nogle nye ideer til tekstiler.
Designe plaider
Han har fået en opgave, som handler om at designe tekstiler, der kan bruges til plaider. Det vil sige, at det skal være små designs, og samtidigt skal de kunne forstørres, uden at tekstilet mister sin karakter, hvis der bliver klippet i det.
Der er jo mange mennesker, der godt kan lide selv at sy slumretæpper eller at quilte, som det hedder. Så det, er det, hun er ved at hjælpe ham med at få lavet. Nogle smarte, søde designs, som kan bruges i hvilken som helst størrelse, uden at tekstilet bliver ødelagt. Jeg har også set eksempler på virkeligt sjove og flotte badeforhæng – rent designmæssigt.
Jeg må sige, at jeg blev ret imponeret. Også lidt bekymret. Forsømmer hun sin skolegang, fordi hun har fået en professionel opgave inden for et felt, som hun er glad for? Jeg kan ikke sige det med sikkerhed, men jeg tror ikke, at hun forsømmer sin skolegang.